Når uheldet er ude
Det må ikke være dit postnummer der afgør om du kan få hjælp i tide, hvis du har brug for en ambulance eller får behov for lægevagt og skadestue midt på natten eller i weekenden.
For de langt de fleste er en tur med ambulancen heldigvis noget vi aldrig oplever og skadestuen og lægevagten er ikke ligefrem der vi kommer mest. Måske glemmer vi derfor lidt, hvor vigtige de er at have tæt på, lige indtil vi pludselig står og har brug for en ambulance og den er mere end 30 min om at nå frem eller vi kommer til skade og har brug for lægehjælp, men den nærmeste skadestue ligger 35 km væk og den lokale akutklinik lukkede for en halv time siden.
Falder du om med f.eks. hjertestop og har akut brug for en ambulance så er den fremme indenfor 10 minutter i 94,7 % af gangene i Aarhus C, mens det kun er 10 % der når så hurtigt frem, hvis dit postnummer er 7850 Stoholm *.
Det vil jeg gerne være med til at lave om på og blandt andet derfor stiller jeg op til regionsvalget i Midtjylland.
Jeg mener at vi skal:
- sikre at ambulancen når frem hurtigt uanset postnr.
- arbejde for flere lokale korps af hjeteløbere
- bevare lokale skadestuer og akutklinikker
Hvis du er enig håber jeg du dele budskabet OG sætte dit kryds ved Simon Højer til regionsvalget.
* kilde til udrykningstider er TvMidtVest (https://www.tvmidtvest.dk/region-midtjylland/se-kortet-saa-hurtigt-er-ambulancen-fremme-ved-dig)
Ambulancer til tiden og flere lokale hjerteløbere
Når uheldet er ude er det vigtigt at hjælpen når frem i tide. Får du f.eks. hjertestop eller en blodprop, ved vi at det er kritisk at komme hurtigt i behandling, hvis man skal overleve med færrest mulig mén.
Selvfølgelig er der forskel på at bo inde i en af de større byer tæt på ambulancernes holdeplads og de kan være fremme på 3-4 minutter og så at bo ude på landet eller i de mindre byer, hvor der er lidt længere afstande. Men når under 10 % af akutkørslerne til postnummer 7850 Stoholm er fremme indenfor 10 minutter og de er fremme inden 10 minutter i over 90 % af tilfældene i postnummer 8800 Viborg, så er forskellene for store og der er plads til forbedring.
Vi skal derfor kigge på, hvor vores ambulancer og lægebiler har base og kører ud fra. Kunne man f.eks. forestille sig at man i dagtimerne har en lægebil eller ambulance til at have base på de lokale brandstationer, som f.eks. Stoholm? Regionen er geografisk stor og jeg ved godt at man ikke kan have en ambulance i alle landsbyer og hvis der er 2 der har brug for hjælp kan den kun være ét sted af gangen, så der er brug for andre tiltag som supplement.
Hjerteløbere er et andet vigtigt redskab til hurtig hjælp og det har man heldigvis allerede etableret i Region Midtjylland, i samarbejde med Trygfonden. De frivillige hjerteløbere rykker ud og giver livredende førstehjælp ved hjertestop og er guld værd i både de små og store byer, da de ofte kan være fremme på få minutter. Vi skal derfor sikre hjerteløberne udbredes til hele regionen. Ikke som erstatning for professionel hjælp, men som livredende supplement.
Akuthjælpere, som de f.eks. har i Region Syddanmark, kunne være et andet alternativ til hjerteløbere der hvor der er længst til ambulancen. Akuthjælpere er lokale teams af frivillige der er uddannet og udstyret til at rykke hurtigt ud og være først på stedet i de tilfælde, hvor der også er sendt en ambulance med udrykning og blå blink afsted, men akuthjælperne kan være hurtigere fremme. Akuthjælperne kan selvfølgelig også rykke ud til hjertestop, men også til en bredere type af hændelser.
Adgang til lægevagt og skadestuer
Heldigvis er det langt fra hver gang man kommer til skade, at der er brug for en ambulance. Oftest kan det klares med en tur til egen læge, men er det lidt værre eller uden for lægens åbningstid kan det være nødvendigt med en tur forbi vagtlægen eller på skadestuen.
Derfor skal vi sikre at der fortsat er lægevagt på de lokale sygehuse og ø-klinikker, udenfor familielægens åbningstid, så der altid er adgang til kvalificeret lægefaglig hjælp døgnet rundt.
Er der brug for en tur på skadestuen, så skal den også være åben og tilgængelig, så tæt på dig som muligt. Nogle sygehuse har allerede mistet deres døgnbemandende skadestuer, og har i stedet fået akutklinikker og nogle af dem har endda kun åbent fra 8:00-22:00. Så bor du i f.eks. Skive og skærer dig i hånden og har brug at blive syet efter kl. 22:00 skal du ud på en længere køretur til enten Viborg eller Holstebro.
Jeg vil gerne kæmpe for som minimum at bevare de skadestuer og akutklinikker vi har i dag og kigge på om flere kan få længere åbningstider så afstanden til rette hjælp er kortest mulig når uheldet er ude.
Fortsat udvikling i lokalsamfund
Vi skal investere i vores lokalsamfund, hvis de stadig skal være der om 5 eller 10 år.
Tryg hele livet
Når jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg vælger at stille op i politik og hvad jeg vil kæmpe for kan det siges med 3 ord: Tryg hele livet
Det sociale ansvar
Vi skal se det enkelte menneskes livskvalitet før økonomi og investere i dem, som har reelt behov.
Familien i centrum
Familien er vores base og vi skal som kommune skabe de bedste vilkår for familien.