Jeg blev i sommeren 2018 kontaktet af SAMFO Småbørnsforeningen som havde læst om mine mærkesager omkring familien som de gerne ville høre mere og mere specifikt, hvordan jeg så på muligheden for at indføre tilskud til pasning af eget barn i Viborg Kommune. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde nogle fælles værdier og nedenstående mini-interview, som er bragt på deres Facebookside, er første del af hvad der er forhåbentligt er starten på et fremtidigt godt samarbejde.
God læselyst!
#1 – Kort intro om dig selv:
Jeg hedder Simon Højer og medlem af Viborg Byråd og er i gang med min første valgperiode. Jeg er 32 år og er gift med Jeanette og vi har fået 3 børn sammen.
I mit civile liv er jeg softwareudvikler indenfor bilindustrien, mens det i det politiske arbejde, er arbejdet med mennesker der virkelig betyder noget og jeg er derfor også glad for at sidde i både Børn- & Ungdomsudvalget og Ældre- & Aktivitetsudvalget i Viborg Kommune.
#2 – Hvad er dine mærkesager?
Hvis jeg skal koge det ned så har jeg 2 mærkesager som jeg brænder særligt for og det Det Sociale Ansvar og Familien i Centrum. Det sociale ansvar handler for mig om, at vi som samfund har et ansvar for at træde til og hjælpe dem som ikke kan klare sig selv, mens familien i centrum skal ses som et udtryk for, at familien for mig er den vigtigste samfundsbærende institution vi har og alt hvad vi laver af politik skal vurderes i forhold om det opbygger eller nedbryder familien.
#3 – Hvordan tænker du, at samfundet skal indrettes når du udtaler, at “familien skal være i centrum” samt at “familien er den vigtigste samfundsbærende institution vi har”?
Jeg har ikke ét konkret svar på, hvordan samfundet skal indrettes for at leve op til de to udsagn. Men det er ikke fordi jeg ikke kan eller ikke vil svare, men når jeg siger, at familien skal være i centrum, så er det fordi familierne er så forskellige som de er. Der er derfor brug for et paradigmeskifte så i stedet for, at den enkelte familie skal forsøge at tilpasse sig og indrette sig efter samfundet, så skal vi i langt højere grad lade samfundet tilpasse sig til den enkelte familie, så de har den frihed de har brug for, for at kunne indrette deres hverdag ud fra deres værdier.
Hver enkel familie er unik, både i sammensætning, men også i forhold til værdier og prioriteter og vi kan derfor ikke forvente, at vi som samfund kan levere én løsning der passer alle. Der skal være en vis fleksibilitet, uden at det bliver ren anarki og tag-selv-bord.
Hvorfor har man f.eks. hidtil haft pasningsgaranti og kommunale penge i spil, når mor og far har et 8-16 job, mens man skulle klare sig selv når arbejdstiderne f.eks. er 20:00-6:00 for begge forældre?
Det er vigtigt, at vi husker, at familien har en værdi i sig selv; en værdi som ikke kan gøres op i et regneark og det må derfor godt koste penge og være lidt bøvlet – set med offentlige øjne – at tage os af familien.
Familien er det første sted vi møder kærlighed og omsorg, familien er der hvor vi første gang lærer om forpligtelser og hvad det vil sige at fungere under et sæt fælles spilleregler i et fællesskab og familien er dem som man deler både de største glæder og værste sorger med. Det er i familien vi lærer de vigtigste lektier i livet, som gør os i stand til at fungere i den store familie, vi kalder samfundet. Uden familien ville vores samfund, som vi kender det, ikke kunne holdes sammen og det skal vi anerkende, respektere og understøtte.
#4 – Hvordan fremmer du direkte børnenes perspektiv og familiepolitikken i dit daglige virke som byrådspolitiker?
Som byrådspolitiker er det primært de kommunale tilbud og deres sammensætningen, som jeg er med til at påvirke og mange ting ligger derfor udenfor mit regi i f.eks. Folketinget. Men indenfor de rammer hvor vi kan navigere forsøger jeg hele tiden at have familien og deres ret til selvbestemmelse med i overvejelserne. Det kan f.eks. være når vi ser på om der skal bygges nye vuggestuer, når vi ved det betyder afskedigelse af dagplejere. Ikke fordi den ene er bedre end den anden, men begge dele skal være der for at familien har et reelt valg.
#5 – Hvordan tænker du, at familierne ville indrette sig såfremt der var fuld frihed og fleksibilitet til at udvikle sig ift. egne holdninger og værdier?
Hvis familierne havde fuld frihed til at indrette sig som de ville så er der ingen tvivl om at de ville indrette sig forskelligt. Og det er netop sådan det bør vær.
Vi har alle sammen forskellige værdier og mål. Nogen ville nok fortsætte som de lever i dag, men jeg tror og håber faktisk også at mange flere ville prioritere færre arbejdstimer og mere familietid, mens børnene er små, enten ved at gå ned i tid eller lade den ene af forældrene gå hjemme med børnene i en kortere eller længere tid.
#6 – Hvordan skaber man optimale rammer for “den gode opvækst”?
Det gøre man ved at skabe de optimale rammer for den enkelte familie til at indrette sig som de finder bedst for dem og deres børn. Vi kan ikke – og skal ikke – stille alle mulige tilbud til rådighed, det er simpelthen ikke praktisk muligt. Men vi skal blive meget bedre til at tænke de tilbud som vi har så fleksible som muligt. Når vi tilbyder pasningen i daginstitutioner skal vi huske at alle ikke arbejder 8-16, når vi kigger på støtte til foreningslivet skal vi huske at der skal være tilbud i hele kommunen og så skal vi selvfølgelig huske at pengene skal følge barnet, så længe det er til barnets og familiens bedste.
#7 – Hvorfor går du ind for tilskud til pasning af eget barn?
Fordi pengene skal følge barnet og det er ikke kommunen, men forældrene, der skal bestemme hvor barnet skal passes – det er trods alt dem, som kender deres barn bedst. At passe sit barn derhjemme, med tilskud, skal være lige så naturligt og tilladt et valg som det er at sende sit barn afsted i dagpleje eller vuggestue.
Vi snakker ikke om en kæmpe formue, men om et nærmest symbolsk beløb som hjælp og anerkendelse til de forældre som vælger at investere i deres børns opvækst i et samfund der på mange måder er indrettet efter at begge forældre arbejder fuld tid for at få enderne til hænge sammen økonomisk.
#8 – Hvad ser du som styrker ved ordningen både for den enkelte familie og samfundet som helhed?
Styrken for familien ligger helt klart i, at det giver dem en mulighed for i højere grad at være en del af barnets opvækst i de første og ekstremt vigtige år af deres liv. Uanset hvor fagligt dygtige pædagogerne er (jeg er selv gift med en) så kan de aldrig erstatte det en forælder kan give sit barn i form af omsorg, stabilitet og tryghed. Jeg tror på, at vi får nogle meget mere robuste unge mennesker og voksne ud af det senere i livet og det må helt klart være noget som samfundet som helhed er interesseret i, tænker jeg.
#9 – Hvad vil det i din optik betyde for Viborg kommune og borgerne i Viborg såfremt tilskud til pasning af eget barn bliver indført?
Hvis vi skal kigge på de bløde parametre først, så vil den øgede fleksibilitet for familierne kunne give dem mere ro i dagligdagen – noget jeg tror vil kunne mærkes på både forældre og børn i form af både lavere stressniveau, mere robuste børn og en højere fornemmelse af livskvalitet der kommer af muligheden for i højere grad at kunne prioritere tiden med familie og børn.
Skal vi tage de kommunale og økonomiske briller på, så kan man sige, at umiddelbart vil det være en udgift for kommunen at udbetale og administrere en tilskudsordning, men der vil også være tilsvarende lavere udgifter til daginstitutioner så mon ikke det går lige op. Hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, så står vi i Viborg Kommune til at få en stigning i antallet af børn i førskolealderen og allerede i dag melder vores dagtilbudsområder om problemer med plads i vuggestuer og problemer med at ansætte dagplejere nok. Så selv om det måske ikke løser alle pladsproblemerne, kunne man måske være lidt frisk og sige at, hvis flere passer deres egne børn med tilskud i en periode, ville vi kunne spare dyre anlægskroner fordi vi ikke skal bygge institutioner til lige så mange børn
Men uanset det økonomiske gevinster eller tab ved ordningen, vil de værdimæssige gevinster for familie overgå det hele i positiv retning.
https://www.facebook.com/smaaboernsfamilieforeningensamfo/posts/1139424016214973
Interviewet er oprindeligt offentligtgjort på SAMFO’s Facebookside d. 03. september 2018, og jeg har fået lov at gengive det her på min hjemmeside, men klik endelige ind på deres opslag og giv det et like og en deling, hvis du er enig i budskabet og vil støtte vores fællges sag om bedre vilkår for familierne.