Normeringer betyder noget

Hvorfor har du fokus på bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver? Er der ikke andre steder de penge kan bruges når det vi har i dag fungerer?

Det spørgsmål har jeg nu fået af flere efter jeg har meldt ud, at en normering på 7,6 børn pr. voksen i Viborg Kommune er for meget og jeg hellere ser en normering på 5 børnehavebørn pr. voksen og det vil jeg selvfølgelig gerne svare på.
For mig handler færre antal børn pr. voksen om 2 ting.

Tryghed og stabilitet

For det første skal vi være sikre på, at når forældrene overlader deres børn i vores varetægt en hel dag, så har vi også voksne nok omkring dem til at holde ordenligt øje med dem og give det enkelte barn den opmærksomhed de har brug for. Pædagogerne kan aldrig blive en erstatning for fædre eller mødre – heller ikke selv om der var 1 pædagog pr. barn – men der skal være nok pædagoger til, at de stadig kan give børnene den nødvendige omsorg.

Børn har også brug for kendte ansigter og voksne de kender. Hvis der hele tiden kommer fremmede vikarer, fordi der ikke er nok fast personale til at dække ind ved sygdom, kurser og ferie så giver en unødvendig uro i børnenes hverdag. Der skal derfor være voksne nok til at vi kan klare os med det faste personale under normale forhold.Jeg har stor tillid til de pædagoger som passer mine to krudtugler, men 2 voksne til 17 børn på 4 år sætter altså nogle begrænsninger på, hvor meget tid de kan bruge med det enkelte barn og hvilke aktiviteter de kan lave med gruppen.
De har f.eks. turdag én gang om ugen, men den må ofte aflyses, fordi de er afhængige af at “låne” en pædagog fra en anden stue, da det simpelthen ikke er forsvarligt at tage så mange børn med ud i trafikken, hvis man kun er 2 voksne.

Tidlig indsats

Det andet og mindst lige så vigtigt aspekt i bedre normering er muligheden for tidlig indsat – noget vi hos Konservative lægger meget stor vægt på.

Hvis vi helt nede i dagpleje, vuggestue og børnehave kan blive bedre til at fange nogle af de børn, som har nogle udfordringer der vil give dem problemer senere i livet, og give dem ekstra hjælp allerede der, så tror jeg på, at de vil stå bedre rustet senere i livet. Det kan både være børn fra særligt belastede familier, som har brug for lidt ekstra omsorg og vejledning, det kan være børn med motoriske udfordringer eller dem med lidt ekstra krudt i rumpetten, som med tidlig indsats måske kan ende med at få lidt færre bogstaver tildelt når de bliver ældre.

Men for at vi kan lave denne tidlige indsats så skal vi have en bedre normering i de institutioner, hvor børnene går, både for at vi kan fange problemer, men også for at der er tid til rent faktisk at sætte ind og give den ekstra hjælp til børnene.

Langsigtet investering

Forskningen viser at hvis vi kan fange nogle af de her ting allerede når børnene er 0-3 år så får de også færre problemer når de bliver ældre, hvilket giver en højere livskvalitet hvis de har færre ting at kæmpe med som teenager eller voksen.
I sidste ende er det også billigere at løse problemerne tidligt end hvis det får lov at udvikle sig og vi først skal hjælpe dem når de er blevet 15, 20 eller 30 år og står uden uddannelse, job eller sociale færdigheder til at begå sig i samfundet omkring dem. Men den økonomiske gevinst for kommunen er ikke det vigtigste – det vigtigste er den højere livskvalitet for den enkelte og det er ikke noget man kan gøre op i kroner og øre.

Bedre normering har selvfølgelig også en effekt nu og her, i form af mindre stressede voksne, mere rammer til børnene og mere tilfredse forældre, men den store gevinst ser vi først om mange år og der er derfor tale om en langsigtet investering som vi ikke ser den fulde effekt af i hverken denne eller næste valgperiode. Så selv om det virker som mange penge at bruge på “ingenting” så tror jeg på at det er vigtigt at kigger langt frem når det kommer til daginstitutionerne. Det gaver både os, vores børn og deres børn på den lange bane.

DERFOR er bedre normeringer vigtigt for mig.

// Simon Højer
Konservativ kandidat til kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune