Borgerlig eller egoist

»Men at være borgerlig behøver vel ikke at være det samme som at være egoist og ikke føle ansvar for dem, som ikke kan klare sig selv?«. Denne sætning er hentet fra Lars Norups leder, den 30. januar i denne avis i anledningen af den borgerlige sejr ved skolevalget.

Som borgerlig kan jeg kun give Norup ret, for ikke nok med, at vi ikke behøver at være egoister, men vi er det heller ikke, tværtimod.

Jeg forstår desværre godt, hvorfor man kan være fristet at lave koblingen mellem at være borgerlig og være egoist, hvis man vælger at se »blå blok« som en enhed.

Men ligesom jeg tror, at Morten Østergaard næppe vil have skudt i skoene, at han deler holdning om f.eks. EU med Enhedslisten, bare fordi de begge to tilhører rød blok, er det heller ikke fair at skære alle borgerlige over én kam, når vi snakker om at tage ansvar for de svage. Alligevel er det eneste, folk ofte hører, når de hører begrebet »blå blok«: flere penge til de rige, brugerbetaling og afskaffelse af velfærdsstaten.

Men da jeg valgte at melde mig under den borgelige fane hos Det Konservative Folkeparti, var det netop fordi, jeg har fandt et parti, som i min optik formår at finde balancen mellem den enkeltes ret til selv at bestemme over eget liv og så vores fælles ansvar over for vores næste.

For ja, selvfølgelig skal vi have lov at beholde flere af vores egne penge, og derfor skal af med nogle af alle de mere eller mindre kreative afgifter, som er med til at holde priserne på madvarer oppe, også til skade for netop dem med de lave indkomster.

Topskatten skal vi også af med, for med samme trækprocent som alle andre vil de højtlønnede stadig bidrage mere, i kroner og øre, til den fælles velfærd en flaskedrengen i Føtex.

Som konservativ har også jeg et hjerte for de svage, og det er med glæde, jeg ser, hvordan vores parti både nationalt og lokalt kæmper for større fokus på psykiske lidelser, hjælp til hjemløse og ordenlige forhold for handicappede og ældre.

Jeg tror på, at vi skal fokusere på den individuelle indsats, i stedet for at tvinge samme hjælp ned over alle i en bestem gruppe, så det enkelte menneske får lige præcis den hjælp, det har brug, for at komme på fode igen.

Ingen skal være et nummer i systemet, men mødes som et individuelt menneske.

Så for at slutte af må mit svar på Lars Norups spørgsmål være: »Ja, jeg er borgerlig, og nej, jeg er ikke egoist. For selv om jeg ønsker at tage hånd om eget liv, vil jeg også hjælpe de svage. Ikke fordi staten siger, at jeg skal, men fordi jeg har lyst. Det må være ægte næstekærlighed.«