Vedvarende energi på afveje

Selvfølgelig skal vi have grøn omstilling og selvfølgelig skal vi gøre os fri af både Putins gas, men den blinde og og enøjende tro på at løsningen er at plastre vores åbne landskab til med kinesiske solceller er heller ikke vejen frem.

Olie og gas hører fortiden til, og selvfølgeligt skal vi væk fra de fossile energikilder, men det skal ske uden at miste jordforbindelsen. Vi skal bruge sund fornuft og lytte til både eksperterne og naboerne, når der skal planlægges nye VE-anlæg.
Den nuværende strategi har for blindt fokus på opstillernes ønsker og behov og på måltal for elproduktion, der kun kan opnås i et regneark.

Forkert fokus

Jeg mener at:

• vi skal stoppe planlægningen af de VE-anlæg der er på vej
• vi skal have reel inddragelse af borgere og naboer
• vi skal arbejde seriøst med alternativer, som forskning og udvikling af dansk kernekraft
• vi skal turde side at møller hører til på havet og solceller på taget

Hvis du er enig håber jeg du dele budskabet OG sætte dit kryds ved Simon Højer til byrådsvalget.

Solceller og vindmøller er en del af løsningen på den grønne omstilling, men et meget stort problem i debatten om grøn omstilling er, at tilhængerne af VE-anlæg desværre tror, at vedvarende energi er det samme som »stabil« eller »permanent« energi.

Men »VE« burde mere retvisende kaldes for vejrafhængig energi.
Solceller og vindmøller har nemlig den store ulempe, at når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser (eller blæser for meget), producerer de ingen strøm, og så kigger vi ind i strømafbrydelser som en del af hverdagen i de næste mange år.
At producere mere strøm i de perioder, hvor vi i forvejen har for meget strøm, løser ikke udfordringerne med, at når vi har brug for strømmen, producerer vi for lidt.
Derfor skal vi også have fokus på andre løsninger end bare flere store solceller og vindmøller.

Her er moderne kernekraft en oplagt mulighed, men den ligger stadig så langt fremme, at der skal findes løsninger også på den korte bane, og her kan man f.eks. kigge på følgende muligheder:

• Energioptimering, så behovet for mere strøm bliver mindre.
• Gøre det økonomisk attraktivt at sætte solceller med batterier på private hjem. Det aflaster elnettet, kræver mindre investering i infrastruktur og giver stabil strømforsyning – også i dårligt vejr.
• Sætte solceller på tagene af kommunale institutioner og større virksomheder, så vi udnytter eksisterende arealer i stedet for at ødelægge naturen.
• Gøre som i f.eks. Frankrig og lave overdækkede parkeringspladser med solcellepaneler på store parkeringspladser. I Viborg Kommune kunne det f.eks. være ved Bilka, Grundfos eller VIA. Det kræver selvfølgelig, at grundejerne vil være med, og vi skal have Folketinget på banen med økonomisk hjælp, men det er en langt bedre løsning end at ødelægge naturen, at vi bruger arealer, der allerede er dækket af asfalt.
• Når motorvejen kommer om lidt, skal vi også tænke i at udnytte de arealer, der bliver langs med motorvejen, hvor vi i forvejen har eksproprieret beboerne og omlagt naturen. Mange mindre anlæg her, langs vejnettet (ikke overdækkede motorveje), vil give god mening.

Flere af ovenstående løsninger kræver flere små anlæg, som i sig selv vil være dyrere at etablere end få kæmpe anlæg, men behøver det være billigst, hvis bare det er bedst?
Mindre anlæg spredt ud vil:

• være mindre sårbare overfor f.eks. hackerangreb eller hærværk fra fremmede magter, da ét ramt anlæg ikke har samme påvirkning på det samlede strømnet som de store centrale anlæg.
• ikke være lige så sårbare overfor skiftende vejr som de store anlæg, da det f.eks. ikke nødvendigvis vil være overskyet over alle anlæg samtidigt, og derfor vil være mindre udsving i den samlede strømproduktion.
• producere strømmen tættere på, hvor den skal bruges, og dermed kræve mindre investering i infrastruktur. Det vil også være billigere på lang sigt og hurtigere at sætte op, da vi ikke skal vente på forsinkede milliardinvesteringer fra Energinet og staten.

Naturen har en selvstændig værdi

Ikke alt kan gøres op i kroner og ører, og en ting, tilhængerne af solceller lidt for ofte glemmer, er, at naturen også har en selvstændig værdi i sig selv. En værdi, der ikke kan gøres op i penge, og derfor skal vi passe ekstra godt på den.

Vi har i Viborg Kommune allerede flere store solcellemarker, og de er ikke ligefrem kønne og fylder godt i landskabet, men de blegner i forhold til de anlæg, der er på vej i både Tjele og Fjends.
Hvis de nuværende planerne i Tjele går igennem, bliver store, smukke (og beskyttede) naturområder ødelagt af både solceller og vindmøller.
I Fjends kommer naboerne til at få udskiftet udsigten til åbne marker med synet af jern og sorte overflader, og kommunens tredjestørste by, Stoholm, vil blive pakket ind på tre sider af jernmarker, der dækker et areal større end byen selv.

De anlæg, der sættes op nu, skal holde i 25-30 år, så de børn, der fødes i år, vil vokse op med jernmarker frem for kornmarker, og de vil selv have nået at få børn, før naturengenopretningen kan sættes i gang, når anlæggene efter planen skal pilles ned igen. Men der er ingen garanti for, at anlæggene ikke bare erstattes af nye, så hvis vi ikke passer på naturen nu, er der måske ikke noget at genoprette om 25-30 år.

Andre mærkesager