Simon Højer
Når en analyse både konkluderer, at “det stort set ikke er muligt at reducere uheld ved at fjerne fodgængerfelter”, og at der “generelt observeret (er) god respekt for fodgængerfelterne, i form af at bilister standser for de krydsende”, så skulle man umiddelbart tro, at alt er fryd og gammen, og fodgængerfelterne virker – og får lov at bestå.
Men det er desværre ikke tilfældet her i Stoholm, hvor Teknisk Udvalg ud fra netop ovenstående analyse og en observation af tre fodgængere og 13 cyklister, en tilfældig dag, har besluttet at nedlægge et velfungerende fodgængerfelt, der er med til at sikre vores børn en sikker vej til skole.
Iglsøvej er en trafikeret vej og desværre også en vej, hvor der indimellem bliver kørt lidt hurtigere end godt er.
Men som analysen også bekræfter, så virker fodgængerfeltet og for os som forældre er netop det fodgængerfelt en stor del af årsagen til at vi tør lade vores børn selv gå i skole i de små klasser i Stoholm.
For børnene ved, hvor de skal krydse vejen, og bilisterne holder tilbage og viser hensyn.
Ironisk nok bliver børnenes skolevej er også fremhævet som argument for at nedlægge fodgængerfeltet. De har konkluderet, at når den helt nye skole står klar på en anden placering om få år, så skal børnene ikke længere krydse vejen her.
Men selv om det er korrekt at skolen flytter, så skal børnene stadig krydse vejen samme sted. De skal bare dreje til højre, i stedet for til venstre, efter at have krydset fodgængerfeltet sikkert i morgentrafikken på vej i skole. Så argumentet holder desværre ikke.
Med den nuværende beslutning om at nedlægge fodgængerfeltet så frygter jeg, at vi kommer til at se ændringer uheldsstatistikkerne og desværre i den forkerte retning.
Så kære teknisk udvalg: Som far til to børn, der dagligt benytter fodgængerfeltet som sikker skolevej, håber jeg, at I vil genoverveje beslutningen – med afsæt i både korrekte data og reel viden om lokale forhold.
